23948sdkhjf

Sydjyske træfirmaer frygter nu i højere grad ildebrand

Træ og ild er en frygtelig cocktail.

De lokale brandstationer i de sydjyske nabobyer Jels og Skodborg får et reduceret beredskab, og det bekymrer områdets to markante trævirksomheder, skriver regionalavisen JydskeVestkysten.

Dinesen og Protræ håber derfor, at Vejen Kommune vil støtte de frivillige brandværn i Jels, Rødding og Skodborg.

Frygten er, at der fremover skal ventes på assistance, hvis en af virksomhederne brænder.

- Det er enormt vigtigt for os, at der sker en hurtig indsats i tilfælde af brand. De sidste år har vi desuden investeret over 50 mio. kr. i en ny eg-produktion, og i den forbindelse har vi snakket med forsikringen om fordelene ved at være tæt på et brandværn, som kan komme inden for få minutter. Det her kan sagtens resultere i en dyrere forsikring for os. Men det vigtigste er naturligvis trygheden, siger indehaver af Dinesen, Thomas Dinesen, til JydskeVestkysten.

Hos Protræ siger produktionschef Gunnar Nielsen, at man har investeret stort i brandovervågning. Men hvis ingen kommer og slukker ilden, kan det være lige meget, påpeger han.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109