23948sdkhjf

Markedet for genbrugstræ er brudt sammen

Mere går op i røg i stedet for at blive til spånplader.
Det internationale marked for genbrugstræ er stopmæt og oversvømmet.

Det får nu genanvendelsessektoren til at brænde mere af det, som afleveres på genbrugsstationer, skriver det regionale affaldsselskab Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

Vestforbrænding sælger hvert år cirka 42.000 ton brugt træ til spånpladeindustrien. Cirka to tredjedele til danske spånpladeproducent Novopan. Og resten til Tyskland via dansk mellemled.

Det er den udenlandske afsætning, som nu er ramt af sammenbrud. Udbuddet af genbrugstræ er vokset så kraftigt, at efterspørgslen er mindsket til det ubetydelige,

- Vestforbrænding har i perioden forsøgt at finde andre afsætningsmuligheder for træet til genanvendelse i ind- og udland, hvilket desværre ikke er lykkedes. Det skaber allerede nu og på længere sigt et problem for kapaciteten på vores modtageanlæg i Frederikssund, skriver Vestforbrænding i pressemeddelsen.

Derfor vil noget overskudstræ i en periode gå op i røg til fordel for fjernvarmeproduktion, men stadig i kontrolleret omfang.

Vestforbrændings ledelse vil løbende godkende puljer af træ til forbrænding og maksimalt 500 tons ad gangen.

- Det er dog værd at bemærke, at langt den største del af det træ som indsamles, fortsat går til genanvendelse hos Novopan på det danske marked, som fungerer upåvirket af situationen, skriver Vestforbrænding.

Det var ikke muligt for Wood Supply at få uddybende kommentarer denne formiddag fra hverken Vestforbrænding eller Novopan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079