Iværksættere satser på designermøbler til børn
Nystartet firma vil gøre køjesenge til fortid og sælge børnesenge, hvor designet er i fokus.
Spørger man iværksætterne Karsten Spaabæk og Klaus Bjerre Jensen, er svaret med al sandsynlighed ”Ja!”.
De to ildsjæle har nemlig skabt firmaet Mimondo og tror på, at der findes et marked for designermøbler til børn:
- Tiden, hvor børn er optaget af prinsesser og pirater, er kort. Allerede som otte-årige begynder børn at blive teenagere og vil være små kopier af de voksne, forklarer Klaus Bjerre Jensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Mimondo har base i Struer i Vestjylland, og derfra vil den nyetablerede virksomhed forsøge at ændre den normale opfattelse af, hvordan en børneseng kan udformes:
- Vores senge bryder med normer og rammer. Hvorfor skal en køjeseng have fire stolper? Og hvorfor skal en børneseng have et bestemt tema? Vores seng giver børnene mulighed for at blive inspireret til deres leg af formen, forklarer den anden af de to stiftere; Karsten Spaabæk.
Struer-virksomheden har indtil videre to sengemodeller i sortimentet.
Læs mere på Mimondos hjemmeside
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer