23948sdkhjf

Ny fabrikslukning i vinduesbranchen

Alvido A/S lukker sin fabrik i St. Heddinge ved årets udgang.
Medarbejderne hos Alvido A/S blev mandag orienteret om, at vinduesproducenten lukker sin fabrik i St. Heddinge. Dermed står fire funktionærer og 37 timelønnede medarbejdere uden arbejde fra årets udgang:

- Det er meget beklageligt, at vi nu må sige farvel til 41 dygtige medarbejdere. Som resten af branchen må vi desværre også konstatere en ordrenedgang, som ikke på nuværende tidspunkt ser ud til at vende. Da vi fortsat ønsker at bevare produktionen i Danmark, har vi ikke noget andet valg end at afvikle aktiviteterne i St. Heddinge, siger koncernchef Kurt Andersen til Erhvervsbladet.

Lukningen af den sjællandske fabrik følger i kølvandet på beslutningen om også at indstille produktionen i Rødby. Dermed vil Alvido fra 2009 have alle sine aktiviteter samlet ved hovedkvarteret i jyske Føvling:

- Vores mål er at bevare og videreudvikle en stærk og sund dansk koncern, og trods de svære markedsvilkår har vi ambitioner om fortsat at være en stærk spiller i branchen. Derfor foretager vi nu den nødvendige effektivisering af produktionen, som skal ruste os til fremtiden, forklarer Kurt Andersen.

De berørte medarbejdere er tilbudt nyt job i Føvling, men koncernchefen erkender, at det ikke er alle, som hverken kan eller vil rykke teltpælene op og flytte vestpå.

Om Alvido A/S
Alvido realiserede i 2007 et underskud på 595.000 kroner ud af en omsætning på knap 14,5 mio. og beskæftigede da 175 medarbejdere. Virksomheden producerer vinduer og døre i fyrretræ, træ/alu og plast samt termoruder, der forhandles via Jydsk Vindueskompagni og Gunsti.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062