23948sdkhjf

Færre stillinger i træindustrien

Ledigheden i den vestjyske træ- og møbelindustri er på et år gået fra 0,5 til 7 %. Fagorganisationen TIB frygter, at branchen vil opleve en udvikling i stil med den, som tekstilindustrien har været igennem.
- Dette er kort og godt en katastrofe. Jeg tror heller ikke, vi har set det værste endnu.

Så kontant er meldingen fra Poul Boye Nielsen, der er industrigruppeformand hos TIB i Vestjylland. Han frygter, at det nuværende tab af arbejdspladser - der på et år har ført ledighedsprocenten i TIB Vestjylland fra 0,5 til 7 % - bliver permanent:

- Jeg er bange for, at vi i en vis grad kommer til at opleve en udvikling som den, tekstilindustrien har været igennem. Mange af de virksomheder, der gennem de senere måneder har gennemført store afskedigelsesrunder herhjemme, har også produktion i udlandet, og jeg har desværre rigelig fantasi til at forestille mig, at fremtidens produktion forbliver uden for landets grænser. Det bliver formentlig sådan, at design, markering, udvikling og prototypefremstilling vil blive her i landet, mens volumenproduktion gennemføres i lavtlønslande, siger han til Erhvervsbladet.

Synspunktet genfindes hos den nationale industrigruppeformand i TIB - Flemming Andersen. Han tror, at organisationen allerede i den kommende uge vil få mellem 200 og 500 flere arbejdsløse medlemmer:

- Jeg er nødt til at formulere mig lidt kryptisk omkring det, men jeg har altså nogle informationer, jeg ikke kan offentliggøre på nuværende tidspunkt, siger han.

Efterlyser politiske initiativer
Flemming Andersen lægger ikke skjul på, at politikerne sidder med en stor del af løsningen på problemet. Han peger først og fremmest, at der må gøres noget for at få gang i byggeriet igen, fordi det primært er producenter af byggematerialer, der er ramt:

- Kommunerne bør i den nuværende situation have lidt friere tøjler. Det er jo helt tosset at se, hvordan Københavns Kommune flytter børnene rundt fra institution til institution i stedet for at bygge nye institutioner, forklarer han.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078