Kinnarps blandt vinderne af millionaftale
Møbelproducenten Kinnarps har sammen med Scan Office-CJC Gruppen og konsortiet Movement / Haubjerg Interiør vundet rettighederne til at levere møbler til det offentlige frem til udgangen af 2010. Aftalen har en omsætningsmæssig værdi af flere hundrede mio. kroner.
Den eftertragtede aftale betyder, at de statslige institutioner samt kommuner, selvejende institutioner og regioner er forpligtede til at købe kontormøbler, inventar samt tilbehør og service fra de tre vindere, og hos Økonomistyrelsen glæder man sig over den nye aftale:
- Vi er meget tilfredse med de tilbud, som de vindende leverandører har indsendt. De opfylder strenge krav til kvalitet og pris, ligesom indholdet af bæredygtigt træ og svanemærkede møbler er højt, kontorchef Martin Præstgaard til Børsen og forklarer, at der er tale om en fornuftig kvalitet til en fordelagtig pris.
Næppe penge at tjene
Blandt de virksomheder, der ikke blev valgt, er dansk-svenske EFG Bondo.
Administrerende direktør Jesper Garnell ærgrer sig naturligvis over udfaldet, men han er samtidig overbevist om, at prisen på møblerne er presset så langt ned, at der sandsynligvis ikke er mange penge at hente for de tre vindere:
- Vi er som professionel ledelse forpligtet til at tjene penge. Derfor har vi ikke kunnet presse vores pris længere ned, forklarer han til Børsen.
Kilde: Børsen