Nobia forsøger sig med nye koncepter
Køkkenkoncernen vil forsøge at udnytte en stigende ensretning af trends på tværs af Europa.
Koncernens planer er dog ikke udelukkende af defensiv karakter. I løbet af den kommende tid lanceres en række nye koncepter, der skal forsøge at udnytte, at de europæiske markeder i stigende grad begynder at ligne hinanden.
Det giver mulighed for at lancere de respektive brands på flere markeder, og i år har Nobia fx indledt salg af det franske mærke Hygena i Spanien.
Et andet fremstød er HTH Norges nye koncept i økonomisegmentet:
- Det nye koncept giver ikke blot kunden muligheden for at få sit nye køkken leveret umonteret til en lavere pris. Det giver også mulighed for selv at sammensætte sin køkkenløsning via et 3D-program på internettet, forklarer koncernchef Gun Nilsson.
Nobia realiserede i årets tredje kvartal et overskud på 105 mio. svenske kroner ud af en omsætning på 3,69 mia. Resultatet er 84 mio. lavere end samme periode i 2007.
Kilde: Nobia AB