23948sdkhjf

Gubi barsler med opkøbsplaner

Møbel- og designvirksomheden Gubi A/S tror på, at branchen står foran en større udrensning. Virksomheden håber derfor på at kunne overtage spændende konkurrenter med ondt i økonomien.
I sit seneste årsregnskab realiserede Gubi et overskud efter skat på 24 mio. kroner, og i indeværende år går forventningerne på et nogenlunde enslydende resultat.

Det går med andre ord ganske fint for den københavnske møbel- og designvirksomhed, og derfor håber Gubi på at få muligheden for at slå til, hvis konkurrenter pludselig bliver billigt til salg:

- Vi vil især kigge på virksomheder, der har unikke designprodukter. Men der går nok nogen tid, før det kommer dertil, siger administrerende direktør Jacob Gubi Olsen til Børsen.

Fortsat gang i kontraktsalget
Som de fleste andre mærker Gubi, at tiderne ikke er, som de har været. Virksomheden har gennem en periode slanket organisationen fra 53 til 41 medarbejdere, og det skyldes primært nedgang på detailmarkedet. Kontraktsalget lever derimod fortsat i bedste velgående.

Med Jacob Gubi Olsens ord bliver de kommende måneders udfordring at opretholde den eksisterende salgsvolumen. Det skal ikke realiseres gennem salg til nye markeder og kundegrupper, for strategien er først og fremmest at holde på de eksisterende kunder. Det vil Gubi gøre ved at tilbyde dem nogle lidt billigere produkter, som dog fortsat hører til i den mere eksklusive ende af skalaen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078