23948sdkhjf

Forbrugertilliden igen på vej op

Danskernes tro på den fremtidige økonomiske situation er i markant bedring. Dog tøver de fleste fortsat med at investere i større forbrugsgoder.
Der er godt nyt for det danske erhvervsliv. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugernes pessimisme igen er på retur ovenpå et rekordlavt niveau i oktober.

Tallet for november hedder -11,5, hvilket er en stigning på 5,1 i forhold til sidste måned. Fremgangen skyldes især, at forventningerne til familiens økonomi et år frem i tiden er markant forbedret. Den ligger nu på det højeste niveau siden 2007, og det samme gør sig gældende for forventningerne til Danmarks økonomi generelt.

Dog er det fortsat de færreste, der anser investeringer i større forbrugsgoder for at være en god ide netop nu. Det tal er kun marginalt forbedret siden oktober og ligger nu på -31,1. Til sammenligning var det gennemsnitlige tal for 2007 på -10,3, mens 2006 lå på -5,8.

Forbrugertillidsindikatoren fra Danmarks Statistik belyser hver måned forbrugernes syn på den aktuelle og fremtidige økonomiske situation og er baseret på telefoninterview med danskere i alderen 16-74 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119