23948sdkhjf

Omfattende tilpasninger i parketgulv-industrien

De europæiske parketproducenter har svært ved at udnytte produktionskapaciteten. Det har allerede kostet flere end 1.000 stillinger.
Som mange andre leverandører til byggebranchen har producenter af parketgulve opbygget store lagre over de seneste måneder. Hele sektoren står derfor foran omfattende produktionsstop, og flere steder er man begyndt at skære markant ned.

Ifølge branchetidsskriftet Euwid er produktionen af flerlagsparket i Tyskland faldet med 13 % i årets første ni måneder sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Flere eksperter forudser, at årets samlede europæiske produktion vil ligge 12-18 % under 2007-niveauet.

Oversat til konkrete tal betyder det en produktionsreduktion på 9-14 mio. m2, og det er en ændring, der kan mærkes. Flere steder nøjes man derfor ikke længere med midlertidige produktionsstop. I stedet står den på fyringer og permanente lukninger af fabrikker, og udviklingen har blandt andet ført til nedskæringer hos større producenter i Norge, Finland, Tyskland, Schweiz og Østrig. Blandt de ramte virksomheder er Kährs, Forbo, Tilo og Nybron.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078