23948sdkhjf

Her har Nova Møbler åbnet sin sjette butik

Minikæden med vugge på Nørrebro satser igen på "umulig placering". Se hvor.
I 2003 åbnede Saha Sol butikken Nova Møbler midt på Nørrebrogade blandt kiosker, frisører, cykelsmede og shawarmabarer.

Nærmest et utænkeligt sted for en møbelbutik.

- Og kigger man på de andre placeringer som Amagerbrogade, jamen så ligger vi typisk på steder, som ikke er typiske, siger butiksindehaveren om sin møbelkæde.

Nu gentager han det utænkellige ved at åbne kædens sjette butik i Helsingør, som netop har slået dørene op. ”En skøn by! En smuk by”, som han siger. Men også en by, som står stille.

- Da vi undersøgte markedet var det ikke just positivt, det vi hørte om handelslivet, men igen betyder det, at vi kommer til at stikke os ud på en anden måde, end hvis vi lå på Østerbro. De reaktioner vi får fra kunderne er, at de synes, det er en sjov og anderledes butik, end man forventer at finde. De butikker, der kører bedst for os, ligger på de ”umulige” steder, siger Saha Sol til Wood Supply.

Det er ikke kun Nova Møblers placeringer, der er anderledes. Minikæden betragter sig selv om en slags konkurrent til Bolia med medgørlige priser for design og ”lidt lavere priser end dem på de mest almindelige varer”. Men med et helt eget koncept, hvor nye møbler blandes med gamle.

Nova Møbler køber ikke bare nye varer ind fra designhuse. På værksteder i København og Rødovre restaurerer man selv brugte møbler, som udstilles og sælges side og side med de nye.

- Så det er et miskmask af mange ting, men gennemgående er det, at alt er håndplukket, og det kan man klart fornemme, når man træder ind i en af vores butikker. Vi køber ikke bare ind fra et katalog og stiller det op. Alt er med omtanke, og vi køber fra forholdsvis mange leverandører.

Den filosofi har gjort Saha Sol kræsen. Det er sket, at man har stoppet samarbejdet med populære designhuse, fordi de ville bestemme for meget og forlange, hvad der blev købt og udstillet.

- Og bliver vi presset sådan, så siger vi nej tak.

Tilbage til Helsingør. Det er kædens anden butik uden for København. Den anden ligger i Aarhus. Forventningen er, at Nova Møbler kan blive et anderledes indslag i det lokale handelsliv, som i Saha Sols øjne er præget af storkæder.

Men er det også for udgifternes skyld, at I ikke har de mest fashionable adresser. Som for eksempel Bredgade?

- Ja og nej. Selv følgelig er Bredgade meget dyrere, men det er heller ikke det publikum, vi appellerer til. Man skal vide, hvem de er og kende sin placering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082