23948sdkhjf

Bøde til møbelgrossist skal afgøres i retten

En kontrovers om brug af vejledende udsalgspriser ender i Retten i Holstebro inden årsskiftet.

Der skal møbelgrossisten Canett Furniture og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætte hinanden stævne, fordi styrelsen mener, at møbelfirmaet har overtrådt konkurrencelovgivningen.

Det fortæller Anette Berg, adm. direktør hos Canett Furniture, som er hjemhørende i Lemvig, til Wood Supply.

I firmaets seneste årsrapport, som for nylig er blevet offentliggjort, har Canett Furniture hensat et pengebeløb.

Mere ønsker Anette Berg ikke at sige om tvisten med styrelsen.

Heller ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at oplyse yderligere, da der ikke er faldet afgørelse.

Retssagens hovedforhandling finder sted i Retten i Holstebro 6. december.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112