23948sdkhjf

Så meget går Actona frem i år

Også i år gik det fremad.
Actona er ved at opgøre sit seneste regnskabsår, som varede i 14 måneder i stedet for de sædvanlige 12 og som i år sluttede 31. august i år.

Årsrapporten er ikke offentliggjort, men selskabet fortæller nu, at indtjeningen steg fra forrige år til i år er steget fra 71 mio. kr. før skat til 98 millioner før skat.

Selv om fremgangen er påvirket af 2 ekstra måneder, er den også reel. For hvor Actona i 2014/2015 tjente 6 millioner i gennemsnit før skat om måneden, er det nye tal 7.

Omsætningen er omtrent den samme. Med en stigning fra 1,2 til 1,4 mia. kr. sælger Actona fortsat for godt 100 millioner om måneden.

- Vi er meget tilfredse med regnskabet. Det er et resultat af en stor og dedikeret indsats fra vores 1200 medarbejdere i Actona koncernen. Den betyder, at vi har igen øget vores eksportandel, så over 80 procent af vores produktion nu afsættes i udlandet. Vi glæder os også over en flot eksekvering af vores strategi. Både i forhold til at få nye kunder og når det handler om at optimere på omkostningssiden, fortæller adm. direktør og medejer i Actona Company Torben Villadsen.

I det samlede resultat indgår også virksomhedens udenlandske selskaber, der har bidraget meget positivt til resultatet.

- Både vores trading kontor i Kina og vores polstermøbelfabrikker i Kina og Ukraine har bidraget betydeligt til det samlede resultat og er stærkt medvirkende til det gode regnskab, siger Torben Villadsen.

Lars Larsen-ejede Actona Company sælger møbler i over 80 lande. Eksportandelen er 80 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078