23948sdkhjf

Avis: 7.000 virksomheder truet af konkurs

Eksperter vurderer, at op mod 7.000 danske virksomheder må dreje nøglen i 2009. Det kan koste 50.000 arbejdspladser.
De seneste seks-syv år har stort set budt på konstant fremgang og høj vækst i det danske erhvervsliv. Mange virksomheder er startet op i den periode, og eftersom de aldrig har oplevet andet end fremgang, kan de få alvorlige problemer nu.

Sådan lyder vurderingen fra flere økonomiske eksperter, som Børsen har talt med. De spår, at antallet af konkurser vil blive fordoblet i 2009:

- Vi ser, at antallet af konkurser kan blive fordoblet i 2009 i forhold til i år, svarende til op mod 7.000 konkurser til næste år. Det vil ramme bredt. Pt. strammer det især til i detailbutikker, bygge- og anlæg, møbler, tekstiler og elektronik, og de kan få det endnu vanskeligere, fordi bankerne i stigende omfang er forsigtige med kreditgivningen, spår Erik Skovgaard Nielsen, der er vicedirektør i kreditforsikringsselskabet Atradius.

Det er først og fremmest mindre virksomheder, der er i farezonen, men også større selskaber risikerer at blive ramt. Det så vi senest med blandt andre Sterling og Nyhedsavisen, som beskæftigede henholdsvis 1.100 og 800 mennesker.

- Det er ingen tvivl om, at det er en svær makroøkonomisk situation, vi står i. Vi forventer i Danmark et fald i BNP til næste år på 0,7 procentpoint. Det sker som konsekvens af faldende erhvervs- og byggeinvesteringer og en nulvækst i eksporten. I det billede virker det oplagt, at antallet af konkurser vil være voksende, siger chefanalytiker hos Nordea, Anders Matzen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062