Møbelsnedkeri er kåret til årets læreplads
Maskinsnedkerlærling Rasmus Schwartz indstillede sin læreplads, og i begrundelsen for valget af Jyndbjerg Møbelsnedkeri stod der blandt andet:
- Det er en uddannelsesbevidst og socialt opmærksom virksomhed, der er i stand til at tiltrække elever fra andre dele af landet, fordi de tager sig rigtig godt af dem.
I alt 26 erhvervsskoler havde indstillet en kandidat. Samlet havde skolerne modtaget 359 indstillinger fra elever, der ville prise deres læreplads.
Jyndbjerg Møbelsnedkeri producerer blandt andet døre, snedkerkøkkener og møbler og brugskunst.