23948sdkhjf

Thortrans fortsætter opkøbs-trend

Randers-virksomheden vil kunne tilbyde alt det, som markedet efterspørger

Regnskabsåret 2015/16 gav ikke de store udslag på bundlinjen for Thortrans Holding ApS. Det fremgår af virksomhedens årsrapport, der netop er udkommet på cvr.dk.

Thortrans Holding, der er moder for selskaberne Hvejsel Møbeltransport A/S, Thortrans Randers A/S og Con Way Furniture Transport ApS, kommer ud med et resultat for året på 4,94 mio. kr. før skat, mod 4,91 mio. kr. året før.

Blikket rettet mod opkøb

Thortrans-navnet har det seneste år gjort sig bemærket ved flere opkøb, heriblandt Nielsen Møbellogistik i Vejle, og gruppen vokser sig støt større. De takter vil fortsætte i 2016/17, siger administrerende direktør i Thortrans Holding, Lars Kristensen:

- Vi har en strategisk satsning om, at vi vil vækste og tilpasse os markedet, og tilbyde alt det, som bliver efterspurgt. Derigennem har vi lavet nogle forskellige opkøb, og der kommer flere over det næste stykke tid, siger direktøren.

Han kan endnu ikke løfte sløret for flere detaljer, men vil dog gerne bekræfte, at de virksomheder, man har i kikkerten, ligger indenfor møbel- og flyttetransport, som i forvejen er Thortrans’ speciale.

Kurven skal fortsætte opad

Forventningerne til det kommende år er også positive.

- Vi forventer et bedre resultat, end der har været i det afsluttede år. Men hvor vi ender kommer meget an på, hvor meget, vi vælger at investere, slutter direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074