Retten har talt: Kunden hænger på regningen for ulovlig kopi
Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.
Sø- og Handelsretten har netop afgjort en sag, hvor Forbrugerombudsmanden stævnede pengeinstituttet Nordea.
Banken mente ikke, at den var forpligtet til at tilbageføre pengene til en kunde, som fik tilbageholdet nogle falske Nike-sko med posten i stedet, som mod forventning ikke var ægte. Bankkunden ønskede derfor at benytte den såkaldte charge back-regel, som forpligter banken til at tilbageføre det betalte beløb, når en vare er købt via fjernsalg og ikke bliver leveret.
Nordea mente, at varen havde en mangel, fordi det var en kopivare. Forbrugerombudsmanden vurderede, at den vare, som forbrugeren købte, slet ikke er leveret, når der blev leveret en kopivare, og derfor krævede Forbrugerombudsmanden, at banken tilbageførte kundens penge.
Men forgæves. Nordea fik ret.
- Det fremgår… af forarbejderne [til loven], at i en situation, hvor en vare tilbageholdes i tolden, fordi den ikke lovligt kan indføres i Danmark, har kortudsteder [banken] ikke pligt til at tilbageføre betalingen, uanset at levering ikke har fundet sted, hvilket må tages som udtryk for, at lovgiver i denne helt særlige situation har valgt at pålægge køberen risikoen herfor. Står der blandt andet i dommen fra Sø- og Handelsretten.