23948sdkhjf

Naver-producent savner maskinsnedkere

Aksel Kjersgaard A/S i Rørth ved Odder har ikke svært ved at finde lærlinge, der vil være møbelsnedkere.

Det svære er at finde maskinsnedkerlærlinge, skriver Århus Stiftstidende.

- Vi har svært ved at få maskinsnedkere. Alle, der vil arbejde med møbler, søger ind som møbelsnedkere. De ved ikke, hvad en maskinsnedker er. Nogle af dem, der henvender sig, fortæller vi om muligheden, siger Jørgen Kjersgaard, der er direktør i virksomheden.

Han påpeger, at omtrent halvdelen af branchens ansatte går på pension inden for 10 til 15 år. Derfor tager Aksel Kjersgaard A/S gerne lærlinge ind for at sikre fremtidens arbejdskraft.

Foruden maskinsnedkere kunne han savne, at der var ungdomsboliger i Odder til hans ansatte.

Aksel Kjersgaard er især profileret for sit samarbejde om mærket Naver Collection sammen med Gramrode Møbelfabrik i Gramrode ved Horsens. Samt designerne Ebbe Gehl og Søren Nissen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094