23948sdkhjf

Ny panelproducent er ikke bange for byggekrise

Nystartede Unipanels - der producerer vinduespaneler - satser stærkt på at skabe en god forretning inden for renovering og reparation.
Iværksætterne står ikke ligefrem i kø for at springe ud i nye forretningseventyr for tiden, men i Nees ved Viborg har en ny panelproducent nu set dagens lys.

Unipanels, der laver energibesparende vinduespaneler af halvfabrikata, satser på, at regeringens klimamål vil skabe et stort marked for renoveringer i de kommende år, og det marked vil den nystartede virksomhed have del i:

- For at udlede mindre CO2 skal forbruget inden 2015 ned på 40 kilowatt per kvadratmeter boligareal. Derfor vil der i fremtiden blive en enorm fokusering på renoveringsmarkedet og på energitab og isolering af vinduer. Gamle, utætte vinduer er der nok af rundt omkring, fastslår Martin Thuesen over for Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Thuesen er én af fire indehavere i Unipanels, og selvom finanskrisen sætter en dæmper på investeringslysten rundt omkring, er det ikke noget, der giver søvnløse nætter hos iværksætterne i det midtjyske:

- Folk har så travlt med, at der er krise og dårlige tider. Men renten er lav. Det er bare med at komme i gang, lyder opfordringen fra Martin Thuesen.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093