23948sdkhjf

Tyskere tog godt imod Skovby-nyhed

Den midtjyske møbelfabrik havde en ganske bestemt nyhed i fokus på årets IMM-messe i Köln.

Som noget helt nyt har Skovby Møbelfabrik nemlig udviklet et spisebord med en keramisk top i stedet for den traditionelle træplade. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Materialet er helt vildt modstandsdygtigt, og der begynder at være pæn interesse for bordet på mange markeder, blandt andet i Nordamerika, siger administrerende direktør Preben Rasmussen til avisen.

I forrige uge havde han bordet, sammen med en række andre nyheder, med på IMM-messen i Köln, og også her var modtagelsen god, rapporterer direktøren.

- Vi er jo træfolk, men vi prøver gerne til med nye materialer - og stellet er da også udelukkende af træ, siger Preben Rasmussen til Midtjyllands Avis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069