23948sdkhjf

Se hvad Ikea bruger gamle plastikflasker til

Og se video fra produktionen.

Ikea er gået ind i kampen om at få genanvendt plastik for at skåne miljøet. I en ny køkkenserie er skabslågerne betrukket med en plastfolie lavet af genanvendte PET-plastikflasker, som eksempelvis flasker til læskedrikke og kildevand.

Udover genanvendelsen af plastikflasker er selve lågen også lavet af genanvendt træ.

- Vi skal blive bedre til at bruge klodens ressourcer på en bedre måde, og Ikeas ambition er øge andelen af genanvendte materialer i vores produkter. Vi ser i øjeblikket på mulighederne for at genanvende materialer som pap, skum og plast, så de kan få nyt liv i nye produkter, siger Anna Granath, projektleder i udviklingen af den nye køkkenserie Kungsbacka.

25 flasker per låge
Det kræver 25 halvliters PET-flasker at skabe folie nok til at dække en låge med målene 40x80 cm i den nye køkkenserie.

Projektet startede for to år siden med ambitionen om at skabe en bæredygtig indretning og køkkenproduktion. Sammen med den italienske leverandør 3B begyndte Ikea at undersøge de muligheder, som genanvendte materialer åbner for.

Projektet resulterede i den nye plastfolie skabt af genanvendte PET plastikflasker.

- Vi fandt en måde at omdanne brugte PET-flasker til folie, som lamineres på køkkenlågerne. De største udfordringer var at lave et materiale, som opfylder samme kvalitetskrav, som traditionelle folier, siger Marco Bergamo, der er udvikler hos den italienske samarbejdspartner, 3B.

Den nye køkkenserie gik i handlen 1. februar.

Artiklen er en del af temaet Video.

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11