23948sdkhjf

Kontorleverandør i betalingsstandsning

Redoffice Aalborg - der er del af den frivillige Redoffice-kæde - har ondt i økonomien og er nu gået i betalingsstandsning.
Ifølge TV2-Nord arbejder ledelse og leverandører hos Redoffice Aalborg lige nu hårdt for at redde virksomheden, som er gået i betalingsstandsning.

Virksomheden så dagens lys i oktober 2007 som følge af en fusion mellem Knud Engsig og JP Larsen. Efter fusionen viste det sig imidlertid, at den økonomiske situation var langt værre end antaget, og ledelsen har forgæves arbejdet på at redde virksomheden gennem den daglige drift.

Redoffice Aalborg er del af den frivillige kontorforsyningskæde Redoffice, der blev etableret i 2006. Kæden består af 14 forhandlere landet over og forhandler kontormøbler, kontormaskiner, emballage samt kontorartikler.

Kilde: TV2 Nord

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066