23948sdkhjf

Opsigtsvækkende film skal promovere træet

Træ Er Miljø har bearbejdet og oversat den britiske film ”A convenient truth”. Tiltaget skal hjælpe organisationen på vej mod at realisere sin målsætning – at udbrede viden om, hvordan træ og træprodukter gavner klimaet.
I 2008 producerede den britiske Forestry Commission filmen ”A convenient truth”, der er en 15 minutter lang dokumentar, som handler om skove, træ og klimaforandringer.

Filmens budskab og dramatiske billeder vakte stor opmærksomhed og blev efterfølgende produceret i en international udgave af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation; FAO. Det er denne film, som Træ er Miljø nu har bearbejdet og oversat til nationalsproget.

”A convenient truth” er et bevidst modstykke til Al Gore's klimafilm ”An Inconvenient truth” og går på dansk under titlen ”En bekvem sandhed”.

- Det er en meget appellerende og fængende film, som på bedste vis understøtter Træ Er Miljøs nuværende kampagne: "Træ gavner klimaet", svarer Simon Auken Beck på spørgsmålet om, hvorfor organisationen har valgt at bruge ressourcer på en dansk udgave.

Han fortæller videre, at filmen er tilgængelig i sin fulde længde på www.trae.dk , ligesom en 50 sekunder lang trailer er lagt ud på You Tube. Det sidste er gjort med henblik på at få webredaktører rundt omkring til at sprede det gode budskab.

Træ Er Miljø har ikke nogen specifik målsætning for effekten af filmen, men den indgår som en naturlig del af organisationens arbejde for at fremme brugen af træ. Derfor er filmens målgruppe også meget bred:

- Vi sigter mod at ramme befolkningen generelt samt aktører i den danske træbranche. Indtil videre er budskabet formidlet ud via vores nyhedsbrev, som har godt 6.000 modtagere, og vi har også orienteret Klimaministeriet, forklarer Simon Auken Beck.

Om Træ Er Miljø
Træ Er Miljø er stiftet i 1995 som træbranchens fælles informationsprojekt. Visionen er at gennemføre et langvarigt informationsarbejde for at opnå langvarige effekter på danskernes viden om og holdning til træ.

Bag organisationen står Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Træindustrier, Forbundet Træ-Industri-Byg, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Træets Arbejdsgivere, Træinformation samt Trælasthandlerunionen.

Se hele filmen på www.trae.dk


[flash][width]425[/width][height]344[/height][address]http://www.youtube.com/v/3I3EcCmQzQk&hl=en&fs=1&rel=0[/address][/flash]
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141