23948sdkhjf

Se billederne: Dansk møbeldesign i østjysk kunstprojekt

En lang række møbelværker af den danske designer Hans Sandgren Jakobsen bliver i disse dage udstillet af Grenaa Kunst- og Musikforening i Baunhøj Mølle i Grenaa.

Med udstillingen har foreningen på Djursland opfordret to bysbørn – møbeldesigneren og hans datter Amalie Jakobsen (født 1989) – til at forme udstillingen sammen som en kunstinstallation.

Datteren, som er kunstuddannet og bosat i Berlin, har skabt et univers af blandt andet alenlange stofbaner og blandt andet flettet sin fars stole ind billedet. Både stående, liggende og hævet og skævthængende.

- Man kigger for eksempel op på nogle stole fra en helt anden vinkel og ser dem med andre øjne, end når de står på gulvet, og det giver publikum en anderledes éen på opleveren, fortæller Hans Sandgren Jakobsen, som selv har tegnestue i Grenaa.

Som i øvrigt har fundet det rigtig hyggeligt at lave et arbejdsprojekt med sin datter, der for en tid har været hjemme i sin opvækstby.

Hans Sandgren Jakobsens værker spænder over mere end 20 års arbejde for møbelproducenter i Danmark og udland. Blandt andet for Naver Collection, Fredericia Furniture, Flexa og Holmris samt producenter i lande som Italien, Kina og Japan.

Det ret så skulpturelle skuffemøbel "Turning Boxes", som Hans Sandgren Jakobsen tegnede for Naver Collection for få år siden, indgår eksempelvis i udstillingen, og Hans Sandgren Jakobsen bemærker, at det bliver specielt for første gang at se et eksemplar af sit eget værk i Grenaa, efter at snedkeriet Aksel Kjersgaard i Odder fremstillede 50 nummererede eksemplarer.

Udstillingen Gener og Molekyler kan opleves frem til 2. april.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074