23948sdkhjf

Se tallene: Turbulent år for Holmris-leverandør

For Jyndbjerg Møbelsnedkeri blev regnskabssæsonen 2015/2016 dramatisk.

Det antyder et netop offentliggjort regnskab, og det bekræfter ejerleder Jonny Skov, som så et pænt overskud i 2015 blive til underskud i 2016.

Møbelsnedkeriet i Mammen ved Bjerringbro laver underleverancer til mindre og større kunder og helst i længerevarende samarbejder. I den forgangne regnskabsperiode gik en mellemstor kunde konkurs, mens en anden valgte at lægge sin produktion i udlandet.

- Med kundetabet mistede vi omsætning og med konkursen mistede vi penge. Begge ting skete over en nat og efterlod et hul, og det tager noget tid at bygge det op igen, siger Jonny Skov til Wood Supply.

Udviklingen har siden været positiv, fortæller han.

- Det ser fint ud. Vi har fin vækst over hele linjen, og regnskabet skal i hvert fald give overskud igen. Men jeg ved ikke, hvor stort det bliver

Jyndbjerg Møbelsnedkeri har især to storkunder, som snedkeriet leverer til: Holmris i nærliggende Bjerringbro samt Skagerak med hovedsæde i Aalborg.

Jyndbjerg Møbelsnedkeri ApS
t. kr. 2015/2016 2014/2015
Bruttofortjeneste 1.518 1.518
Resultat af primær drift ikke oplyst ikke oplyst
Resultat før skat -38 87
Årets resultat -29 70
Balancesum 1.534 1.960
Egenkapital 411 440
Personaleomkostninger -1.392 -1.275
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078