23948sdkhjf

CNC-investering løfter snedkeri

På Anton Balle, der producerer specialinventar, kendte man indtil for kort tid siden intet til CNC. Det er der ændret på nu, hvor den lille virksomhed med blot 5 ansatte har taget et stort teknologisk spring.
Hos Anton Balle A/S har man de senere år oplevet en stigende tendens til stramme deadlines, og det har øget behovet for at forbedre arbejdsprocessen og gøre den mere fleksibel:

- Først mente jeg, at vi måske blot skulle have en ekstra pladesav eller to og sådan lidt, men så lavede jeg en beregning over, hvor mange mandetimer, vi egentlig bruger til manuel fremstilling af vores produkter. Og derfra var vejen til investering i CNC kort, for det andet kunne jo slet ikke betale sig, fortæller indehaver Anton Balle.

Tager den kvarte tid
Virksomheden fremstiller ofte kun et enkelt, eller meget få, eksemplarer af hvert emne. Derfor er en del af CNC-løsningen et AlphaCam-system, og de første uger har stået i nesting-teknikkens tegn.

Anton Balle og ægtefællen Birgitte er forbavsede over mulighederne, og allerede nu kan de se, at underleverandørarbejdet tager det kvarte af den tid, det gjorde før CNC’ens indtog i virksomheden.

Om Anton Balle A/S
I 1999 grundlagde Anton Balle virksomheden i sit barndomshjem nord for Viborg, hvor han begyndte med fremstilling af udstillingsinventar.

I 2007 blev en større stormskade startskuddet til, at to længer af fødegården blev væltet til fordel for to nye, lyse haller med produktion og kontor. Der fremstilles mange, stærkt varierede produkter i virksomheden.

Om CNC-maskinen
Anton Balle’s nye maskine er en Morbidelli Universal, leveret af LindLarsen. Den er opbygget som en særdeles solid portalstruktur, hvor bearbejdningsaggregatet kører på føringer i hver side af maskinen. Det sikrer, at bearbejdning kan ske stabilt, vibrationsfrit og med høj hastighed og præcision.

Styringen, el og øvrig udrustning er bygget ind i maskinens fundament for at få maskinen til at fylde så lidt som muligt.

Kilde: LindLarsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094