23948sdkhjf

Dyrup overtager konkurrent

I bestræbelserne på at styrke sin position på det professionelle marked har malingproducenten Dyrup nu overtaget aktiviteterne i Hygæa A/S.
Dyrup A/S offentliggjorde mandag, at koncernen omgående overtager aktiviteterne i Hygæa A/S, der blandt andet omfatter ni grossistcentre.

- Med købet af Hygæas PRO-aktiviteter samt salgskanaler vil Dyrup stå markant stærkere i et hårdt presset PRO-marked. Købet forventes at øge Dyrups PRO-omsætning i Danmark med 30 % og dermed styrke Dyrups markedsposition, skriver Dyrups ejer, Monberg & Thorsen, i en pressemeddelelse.

Antallet af Dyrups PRO-centre øges samtidig fra 12 til 14 med nye adresser i Viborg og Rødovre.

Ud over anlægsaktiver og varelagre har Dyrup erhvervet rettighederne til Hygæa-brands og subbrands samt recepter. Hygæas produktionsfaciliteter i Holstebro er ikke inkluderet i handlen.

Den samlede købesum for aktiviteterne ligger i niveauet 35-40 mio. kroner, og payback-perioden forventes at være 3-4 år. Monberg & Thorsen-koncernens resultatforventninger til 2009 fastholdes i øvrigt på tidligere udmeldte niveau, hvilket vil sige et overskud på 50 mio. før særlige poster.

Kilde: Monberg & Thorsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11