23948sdkhjf

Fortsat stor interesse for certificeringsydelser

Trods den økonomiske krise fortsætter interessen for FSC-certificeringer med at stige. Udviklingen har nu ført til, at NEPCon overtager ledelsen af Rainforest Alliance's SmartWood skovprogram.
Som følge af den fortsat høje vækst indenfor FSC-certificering af skov- og træindustrier har NEPCon pr. 1. juli overtaget ledelsen af Rainforest Alliance's SmartWood skovprogram i hele Europa såvel som Rusland, Israel og Tyrkiet:

- Efterspørgslen på FSC-certificering og relaterede serviceydelser vokser hurtigt selv midt under den globale økonomiske krise. Alene i løbet af årets første kvartal har der været en global vækst på 10 % i antallet af FSC sporbarhedscertifikater globalt – og i nogle europæiske lande er væksten oppe på over 15 %, siger NEPCon's direktør Peter Feilberg.

Målet med overtagelsen er at forbedre certificeringsprocessen for at hjælpe kunderne med at imødekomme kravene på verdensmarkedet for certificerede produkter.

Rainforest Alliance Certified mærket er allerede veletableret som et globalt kvalitetsstempel for ansvarlig drift af land- og skovbrug. Blandt samarbejdspartnerne finder man store virksomheder som McDonald’s, Chiquita og Kraft Foods.

Kilde: NepCon

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089