23948sdkhjf

Engelbrechts henter spændende ordre i modebranchen

Møbelproducenten skal over en periode levere et større antal loungemøbler til det franske fashion-brand og modehus, Chloé.
I samarbejde med den franske forhandler, Forum Diffusion, har møbelproducenten Engelbrechts sikret sig en ordre på et større antal loungemøbler til Chloé.

Det franske fashion-brand har således besluttet sig for at indrette sine butikker med lounge-stolen Kato, der er designet af Kasper Salto.

Peter Mahler Sørensen, direktør hos Engelbrechts, betegner ordren som både ”god” og ”interessant” for firmaet, og han hæfter sig ved, at den på sigt kan åbne døren på klem for nye og attraktive salgsmuligheder:

- Det glæder os naturligvis, at de vælger Kasper Saltos internationale design til indretningen, men vi underkender ej heller betydningen af den eksponeringsmulighed produktet nu får. Ganske ofte åbner vi nemlig nye eksportmarkeder og salgskanaler ved, at et nyt publikum har taget vores produkter i brug et sted i verden, forklarer direktøren.

Om Engelbrechts A/S
Engelbrechts er grundlagt i 1989 og har specialiseret sig i produktion af eksklusive møbler til det internationale marked.

Udover Kasper Salto finder man blandt de tilknyttede designere navne som Erik Magnussen og Jørgen Rasmussen. Møblerne sælges via udvalgte forhandlere I Europa, Nordamerika, Japan og Australien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078