23948sdkhjf

Pressalit vil tættere på asiatiske markeder

Toiletsædeproducenten planlægger at åbne sin første fabrik uden for Europa. Sigtekornet er indstillet på Thailand, og fabrikken skal bane vej for vækst i Fjernøsten.
Vigende salgskurver får ikke midtjyske Pressalit Group A/S til at ændre på sine udvidelsesplaner.

I hvert fald oplyser dagbladet Børsen torsdag, at virksomheden er langt i bestræbelserne på at etablere fabrik i Thailand, som i så fald vil blive Pressalits første produktionsenhed uden for Europa:

- Beslutningen om etablering i Fjernøsten ville være taget, uanset om vi har finanskrise eller ej. Vi er allerede en meget global virksomhed, men vores vækst begrænses af, at vi kun har produktion i Europa, som er et etableret marked. Vi er for langt fra Asien i dag. Det tager seks uger at sende varer til kunder derude, og der er omkostninger ved det, forklarer viceadministrerende direktør, Dan Boyter.

På sigt kan etableringen i Asien ende med, at enkelte af Pressalits billige produktlinjer flyttes til området, men i første omgang vil produktionen foregå i lejede lokaler med 20-30 medarbejdere. Kapaciteten her vil ifølge Børsen svare til, hvad fabrikken i Ry kan køre igennem på få uger.

- Det er en strategisk beslutning, som skal ses i et længere perspektiv og som åbner mange muligheder. Vi vil også via frihandelsaftaler få adgang til nye kunder i eksempelvis Australien, siger Dan Boyter.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082