23948sdkhjf

CODE 09: Bæredygtighed skal gøres sexet i møbelindustrien

Møbelhuset Raun vender blikket mod modeverdenen og introducerer i samarbejde med Noir møbelkollektionen Black Raven. Fokus er på CSR og bæredygtighed.
Et telefonopkald fra Raun-stifteren Michael Raun til Noir-grundlægger Peter Ingwersen blev startskuddet til et samarbejde mellem de to virksomheder.

Michael Rauns ærinde var at dele sin vision om at forene CSR fra de to verdener ved at kombinere det klassiske Noir-univers med bæredygtig møbelproduktion.

Resultatet er en overraskende ny møbelkollektion i en tid, hvor de færreste har overskud til at overraske og inspirere. Inspirationen til ”Black Raven” tager synligt afsæt i Noir's univers og designfilosofi, som har sit omdrejningspunkt i legen med kontraster.

Skinnende overfor mat og stringent overfor voluminøs. Inspirationen fra den viktorianske tidsalder, hvor det mørke univers og de klassiske dyder dominerer, ses tydeligt i designet som har elegante rokoko inspirerede detaljeringer og bløde kurver, som møder stramme linier og stylet Rock'n'Roll.

- Det handler om at gøre bæredygtighed sexet i møbelindustrien, siger Peter Ingwersen.

Kollektionen, der er udført i plantagetræ, er sortlakeret og omfatter sofa, konsolbord, sofabord, puf, spejle samt en højrygget og en lavrygget stol. Sidstnævnte kan endvidere sættes sammen, så de former en chaiselong.

Fra Vietnam til Bella Center
CSR og bæredygtig produktion tager tid, og rejsen er gået omkring Vietnam, hvor Black Raven bliver produceret under strenge krav i et tæt samarbejde med en japansk ejet fabrik.

Raun har en dansker tilknyttet lokalt, som styrer produktion, kvalitetssikring og opfyldelse af krav til bæredygtighed. Det er lykkedes at få løftet fabrikken i Vietnam til vestlig standard og acceptere vigtigheden af CSR.

Black Raven lanceres under CODE 09 på Rauns stand 002 i Hal H.
Læs mere om: Raun
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094