23948sdkhjf

Gabriel opjusterer

Kvartalsregnskab: Producenten af møbelstoffer forventer nu et positivt resultat af primær drift for hele 2008/09.
Gabriel-koncernens resultatet af primær drift (EBIT) i de tre første kvartaler af 2008/09 endte på 3,1 mio. kroner mod 21,7 mio. sidste år.

- Resultatudviklingen er for hele perioden primært påvirket af en omsætningsnedgang på 28%, men er også negativt påvirket af restruktureringsomkostninger på 3,2 mio. kroner, valutakursudviklingen samt lagerreguleringer og ekstraordinære lønomkostninger i forbindelse med den afsluttende del af udflytningen af Gabriels farveri til Litauen, lyder det i en kommentar til regnskabet.

En dæmper på forbruget
Koncernens omsætning faldt efter de første tre kvartaler med 28% til 160,3 mio. kroner, mens eksportomsætningen faldt fra 193,1 til 143 mio. kroner. Eksportandelen ligger dog uændret på 89 %.

Salget i Danmark faldt med 40 % til 17,3 mio. kroner mod 28,8 mio. sidste år. Det markante fald skyldes – foruden det faldende forbrug – at et antal danske kunder flyttede deres produktion til udlandet i løbet af 2008. Gabriel leverer fortsat møbelstoffer til disse møbelproducenters udenlandske produktionssteder.

I tredje kvartal fulgte omsætningen samme tendens som i 2. kvartal, der blev realiseret ca. 35 % under sidste år.

Koncernomsætningen afspejler markedets fortsatte negative påvirkning fra den økonomiske krise, der har lagt en dæmper på forbruget af erhvervsmøbler, som er Gabriels største brugerområde.

Gabriel fastholder dog sin strategi og forretningsmodel, der skal sikre en målrettet indsats over for de største topkunder.

- Det skal være med til at sikre virksomhedens position som den foretrukne leverandør af tekstiler og tekstile løsninger til de markedsførende erhvervsmøbelproducenter på de internationale markeder, lyder det i regnskabsmeddelelsen.

Opjusterer til et positivt resultat
Ledelsen justerer sine forventninger fra halvårsrapporten om en omsætning i niveauet 180-90 mio. kroner samt et nulresultat af primær drift (EBIT) til en omsætning i niveauet 200-205 mio. samt et positivt resultat af primær drift (EBIT) for hele regnskabsåret 2008/09.

Kilde: Gabriel Holding - Kvartalsrapport

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078