23948sdkhjf

Pilotprojekt blev en succes hos Horsens Polstring

I samarbejde med Teknologisk Institut har den østjyske underleverandør med stor succes indført et nyt koncept i produktionen. Produktiviteten er nu øget med 30 %.
I foråret 2009 indgik Horsens Polstring og Teknologisk Institut et samarbejde omkring pilotprojektet ”Joint Logistics & Drive In Workcells” (DIW).

Projektet netop er afsluttet, og det med stor succes: Forsøg og beregninger har nemlig påvist en gennemsnitlig produktivitetsstigning i omegnen af 30 %:

- Vi befinder os på et marked, hvor det er en kombination af kvalitet og pris, som er bestemmende for vores ordrebeholdning. Derfor har det været en vigtig proces for os. Vi har lært at fokusere på værditilvækst og lært at sortere spildet fra. Og da vi nu har en begrænset produktionsforberedelsestid, betyder det stort set ikke noget, om vi producerer i store eller små mængder, lyder det begejstret fra direktør Morten Jønsson.

Logistikarbejde deles med fragtmanden
I de fleste danske underleverandørvirksomheder producerer man efter et traditionelt produktionskoncept. Her har medarbejderne altid har faste pladser, og hele produktionen er funktionsopdelt.

En sådan produktionsform binder imidlertid en hel del ressourcer til transport og produktionsforberedelse, men med DIW-projektet er det lykkedes for Teknologisk Institut at skære disse områder ned og sænke gennemløbstiden.

Ret forenklet går konceptet ud på at dele logistikarbejdet med fragtmanden, som i denne sammenhæng forestår den interne logistik. Han kører varerne direkte ind til de enkelte arbejdsstationer, og der foreligger klare regler for, hvornår og hvordan medarbejderne skal angribe opgaven:

- I DIW-modellen har vi defineret nogle modtage-/afhentestationer, hvor man ved hjælp af grønne og røde skilte kan visualisere, hvor varerne skal læsses af, ligesom man med de røde kan visualisere, hvilke varer vognmanden skal tage med tilbage, og det fungerer, fastslår Brian Hede fra Teknologisk Institut.

Alle stationerne er standardindrettede arbejdspladser, så uanset hvilken station varerne placeres i, så vil der være en medarbejder, som kan gå hen og starte arbejdet uden nogen form for produktionsforberedelse og spild. Når man så er færdig, går man videre til den næste:

- Det betyder, at man nedbryder grænsen for varemodtagelse, lager og produktion, men også at vi samtidig fjerner alt det spild, som er at finde imellem disse funktioner i en virksomhed, forklarer Brian Hede.

Vi skal fokusere på små serier
Med den lave gennemløbstid betyder det mindre, om man producerer små eller store serier, og ifølge Brian Hede kan projektets succes få betydning for konkurrenceevnen i dansk industri:

- Jeg mener, at vi i Danmark skal være gode til at producere i små serier. Især i krisen, hvor aftrækket er lavt. Her er det meget vigtigt for virksomhederne, at de ikke skal bestille flere tusinde styk ad gangen for at være konkurrencedygtige, men derimod at kunne opnå den likviditetsmæssige fordel som et produktionskoncept som dette vil kunne give, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.463