23948sdkhjf

Ny konkurrenceaftale = bedre vilkår?

Konkurrencerådet og Dansk Skovforenings Handelsudvalg har indgået en ny aftale om markedet for råtræ. Men der er delte meninger om aftalens effekt.
Konkurrencerådet og deltagerne i Dansk Skovforenings Handelsudvalg har de seneste tre år ligget i strid omkring den generelle praksis for informationsudveksling i branchen, og det har nu ført til en ny aftale mellem partnerne.

I den nye aftale har deltagerne i Handelsudvalget accepteret en række betingelser for informationsudveksling, og ifølge Konkurrencerådet vil det skabe bedre vilkår på markedet.

Kontorchef Frederik Bork forklarer:

- Informationsudveksling mellem konkurrenter om fx priser og rabatter er som hovedregel forbudt. Det skyldes, at den enkelte virksomhed har mulighed for at tage hensyn til oplysninger fra konkurrenterne, når virksomheden fastsætter sine egne priser, rabatter mv. Dermed kan væsentlige konkurrenceparametre blive ensrettet, og det skader konkurrencen, fastslår han.

Den udlægning er man dog langt fra enig i hos Dansk Skovforening:

- I Skovforeningen ser vi 180 grader modsat på sagen: Udfaldet fører IKKE til bedre konkurrence, men til ringere konkurrence. Leverandørernes mulighed for at gennemskue markedet forsvinder. Det fører til ringere konkurrence og ringere effektivitet i trækæden. I sidste ende giver det et samfundsøkonomisk tab, lyder vurderingen fra Martin Einfeldt, der er informationschef hos Dansk Skovforening.

Han forklarer, at tilsagnet er afgivet for at få ro på sagen og for ikke at bruge flere ressourcer på uenighed med Konkurrencestyrelsen.

Fakta om aftalen
Tilsagnet indebærer at Skovforeningen og Handelsudvalget ikke kan oplyse om markedsudviklingen i Danmark og udlandet i nær samme grad som tidligere. Deltagerne har i den forbindelse forpligtet sig til:

• At afstå fra drøfte priser, rabatter eller andre væsentlige konkurrencevilkår med hinanden eller andre konkurrenter.

• At afstå fra at drøfte oplysninger om forventninger til udviklingen på råtræsmarkedet med hinanden eller andre konkurrenter.

• At afstå fra at indsende oplysninger til Dansk Skovforenings konjunkturbarometer som Dansk Skovforening fremover vil afstå fra at udarbejde og offentliggøre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094