23948sdkhjf

BoConcept vender minus til plus

Efter underskud i regnskabsårets første kvartal hentede BoConcept et plus på 11,6 mio. kroner i andet kvartal. Dermed endte første halvår med et overskud på 7,9 mio. kroner.
Trods et fald i omsætningen på 16 % lykkedes det for BoConcept at øge indtjeningen fra 8,1 til 11,6 mio. kroner i regnskabsårets andet kvartal.

Det betyder samtidig, at den danske møbelkoncern kommer ud af første halvår med et overskud på 7,9 mio. kroner, hvilket dog er 14 mio. kroner mindre end sidste år.

Omsætningen er i samme periode faldet med 19 % til 458,8 mio. kroner, og det er således en række gennemførte effektiviseringstiltag, der har sikret koncernens overskud:

- Markedsvilkårene for langvarige forbrugsgoder er fortsat skærpede, og trafikken til BoConcepts butikker er stadig væsentligt under normen, oplyser BoConcept i en fondsbørsmeddelelse.

BoConcept Holding gennemførte i september en kapitaludvidelse gennem en privat placering af B-aktier til markedskurs. Udbuddet blev overtegnet tre gange og indbragte et bruttoprovenu på 37 mio. kroner.

Fortsat break-even i 2009/10
Udviklingen i andet kvartal har ikke givet anledning til at ændre på forventningerne til hele regnskabsåret, hvor ledelsen fortsat kalkulerer med et nul-resultat:

- Der forventes en nettoomsætningsreduktion på 10-15 % i forhold til sidste år og et break-even-resultat før skat. Der forventes positive pengestrømme før afdrag på langfristet gæld i niveauet 2-3 % af nettoomsætningen, oplyser BoConcept.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094