23948sdkhjf

Kompan genoptager opkøbsstrategi

Ringe-virksomheden overtager i denne uge belgiske Play Mart, og ifølge finansdirektør Henning Andersen bliver 2010 et år med flere virksomhedsovertagelser.
Kompan har de senere år opkøbt virksomheder med jævne mellemrum, men som følge af finanskrisen har ledelsen valgt at sætte ekspansionsstrategien på standby i 2009.

Nu forbereder legepladsproducenten sig imidlertid på en ny offensiv. I denne uge overtager Kompan således belgiske Play Mart, og yderligere opkøb er i støbeskeen til 2010. Det bekræfter finansdirektør Henning Andersen over for dagbladet Børsen:

- Vi er klar til at være mere offensive nu. I første halvdel af 2009 var omverdenen langt mere usikker. Vi var ligesom sælgerne selv i tvivl om, hvordan det ville ende. Men nu oplever vi, at sælgerne har tilpasset sig en ny værdiansættelse. Der er i dag en vilje til at sælge, og det betyder, at der kommer flere opkøb, siger han og vurderer, at Kompan har kapacitet til 2-3 overtagelser om året.

Play Mart har specialiseret sig i fremstilling af indendørs legeudstyr, hvilket er et område, som Kompan hidtil ikke har opereret inden for. Det drejer sig primært om udstyr til legepladser i restauranter, og Play Mart har blandt andet leveringsaftaler med McDonald’s, Burger King og Kentucky Fried Chicken.

Hos Kompan ser man en mulighed for at effektivisere markedsføringen af produkterne; blandt andet over for de engelske pubs, som ofte har et indendørs legeområde.

Kompan realiserede i 2008 et underskud på 13,4 mio. ud af en omsætning på 1.162 mia. kroner.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079