23948sdkhjf

Nobia skal have ny topchef

Administrerende direktør Preben Bager går på pension i løbet af 2010, og den nordiske køkkenkoncern har nu indledt jagten på en afløser.
Efter mere end 20 år hos Nobia, heraf knap to som administrerende direktør, har Preben Bager meddelt, at han i løbet af 2010 vil trække sig tilbage for at gå pension:

- Vi har indledt et omfattende og langsigtet forandringsarbejde, som kommer til at øge Nobias konkurrenceevne markant. Jeg vil lede denne proces med samme engagement som hidtil, indtil en ny administrerende direktør er fundet, og jeg vil herefter assistere vedkommende i overgangsfasen, siger den afgående direktør.

Yderligere to lederposter besat
Samtidig med nyheden om udskiftningen på den administrerende direktørpost meddeler Nobia, at Mikael Norman, 51 år, er udpeget som ny økonomidirektør (CFO). Norman har en lang karriere hos Electrolux bag sig og overtager nu den stilling, som hidtil har været besat af Gun Nilsson.

Endelig er Jonas Hård, 38 år, pr. 1. april ansat i en nyoprettet stilling som Chief Information Officer med ansvar for al it-support på koncernniveau. Jonas Hård kommer fra en tilsvarende stilling hos V&S Vin & Sprit Group og har desuden en fortid hos Electrolux.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078