Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Birger Møllevang Jensen har forladt direktionen.
Bauhaus har byggevarehuse i en lang række europæiske lande; herunder 16 på det danske marked.
Carl Hansen & Søn A/S
Administrerende direktør Knud Erik Hansen er trådt tilbage og har pr. 1. januar overladt ledelsesansvaret til produktionsdirektør Bo Wang.
Den daglige ledelse består herefter af administrerende direktør Bo Wang, salgs- og marketingdirektør Thomas Vagner, salgsdirektør for Asia/Pasific William Boesen samt økonomichef Brian Hansen.
Carl Hansen producerer møbler; herunder en bred vifte af Hans J. Wegners klassiske stole og borde.
Flex Heat A/S
Henning Lykke Jensen er udtrådt af bestyrelsen, mens Preben Bentholm Ritter og Ole Borch er indtrådt. Sidstnævnte bliver samtidig ny formand.
Flex Heat producerer træpiller og er en del af møbelkoncernen Flexa.
Frøslev Træ A/S
Per Mortensen er ansat som afdelingsleder for krydsfiner og plader, der er etableret i kølvandet på Frøslev Træs overtagelse af Høeg Hagen & Co samt Jacob Kjellerup Træagentur.
Per Mortensen har tidligere har været produktchef for Møller & Sørensen på netop dette område.
Frøslev Træ er leverandør af trævarer til bl.a. trælasthandlere og byggemarkeder.
Holmen Skog AB (Sverige)
Sören Petersson tiltræder pr. 1. februar 2010 som ny direktør i stedet for Björn Andrén, der går på pension.
Holmen Skog er en del af træindustrikoncernen Holmen AB, der blandt andet driver skovbrug og fremstiller trævarer, papir og karton.
Metsäliitto Group (Finland)
Hannu Anttila, Executive Vice President, har pr. 1. januar overtaget ansvaret som CFO i stedet for Ilkka Pitkänen, der har forladt koncernen.
Metsäliitto er en international skovindustrikoncern med aktiviteter i omkring 30 lande. Koncernen arbejder blandt andet med udvikling af trævarer, papir og lommetørklæder.
Norske Skog (Norge)
Sven Ombudstvedt, 43 år, er pr. 1. januar 2010 tiltrådt som ny koncernchef. Her afløser han Christian Rynning-Tønnesen, som fortsætter i en tilsvarende stilling hos Statkraft, hvor han tidligere har arbejdet i 13 år.
Norske Skog er blandt de ledende virksomheder i den globale papirindustri og omsatte i 2008 for 26 mia. NOK.
Optimera
Flemming Krighaar er pr. 1. december 2009 tiltrådt som ny salgsdirektør for kædens 18 byggemarkeder. Han har tidligere været administrerende direktør hos Otra og senest regionsdirektør for Brødrene Dahl på Sjælland.
Optimera er ejet af franske Saint-Gobain og omfatter i Danmark et distributionscenter samt 18 forretninger, der forhandler trælast og byggevarer.
Planova
Administrerende direktør Tomas Malling har, med en andel på 85 %, overtaget aktiemajoriteten i Svendborg-virksomheden.
Planova udvikler inventarløsninger.
Velux
Andreas Kuipers er fratrådt som CEO i selskabet Velux Deutchland GmbH. Indtil en permanent afløser er fundet vil Jesper F. Petersen varetage opgaverne. Han er til daglig ansvarlig for Velux’ forretninger i Central- og Østeuropa.
Velux er en del af VKR Gruppen og udvikler ovenlysvinduer, solafskærmning og solvarmeanlæg.