23948sdkhjf

Branchen har ikke mærket meget til renoveringspuljen

55 % af brugerne på Wood Supply har ikke oplevet nogen forskel på omsætningen som følge af regeringens renoveringspulje. Kun 7 % har øget omsætningen betydeligt.
I den sidste periode op til jul tog vi her på Wood Supply temperaturen på brugernes opfattelse af renoveringspuljens effekt.

Og tager man udelukkende hensyn til resultatet i afstemningen her på portalen, har statsmidlerne ikke tilført træ- og møbelindustrien det store løft.

På spørgsmålet ”Har din virksomhed mærket en effekt af renoveringspuljen?” er det således kun 7 %, der har sat kryds ud for svarmuligheden ”Vi har øget omsætningen i betydelig grad”, mens 21 % har ”øget omsætningen i mindre grad”.

Størstedelen – 55 % – har svaret ”Vi har ikke mærket nogen forskel”, mens 13 % har mistet omsætning siden puljemidlerne blev frigivet. De sidste 5 % vurderer, at det endnu er for tidligt at svare endeligt på spørgsmålet.

I alt 151 brugere har deltaget i afstemningen. Vi understreger, at resultatet naturligvis ikke er udtryk for en repræsentativ holdning i branchen.

Deltag i den nye afstemning
Denne gang spørger vi ind til virksomhedernes forventninger til det kommende halve år:

”Hvilke forventninger din virksomhed til omsætningen i 1. halvår 2010?”

Giv dit besyv med i afstemningsboksen til højre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076