23948sdkhjf

Møbelhandler Boye fortsætter efter konkurs

Finn Boye fortsætter i møbelbranchen trods konkurs med forretningen Boyes Møbler – Home Design A/S i Svendborg.
Det er møbelhandler Finn Boye selv, der har indgivet konkursbegæring for sit firma Boyes Møbler – Home Design A/S, der i de sidste 14 dage har været lukket.

- Vi valgte at lukke, da vi havde indgivet konkursbegæringen for ikke at komme i den situation, at vi kom til at sælge ting, vi ikke kunne levere, siger Finn Boye til Fyens Amts Avis.

Trods konkursen fortsætter Finn Boye med at slå sine folder i møbelbranchen. Han har i en del år drevet Boyes Erhverv, der leverer møbler til sommerhuse, kantiner og hotelværelser. Den virksomhed drives videre af Fru Boye, der ansætter sin mand til at forestå driften.

Sideløbende hermed vil han fortsat importere mini-køkkener til kollegier, ungdomsboliger og kantiner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.63