Optimismen spirer i træ- og møbelindustrien
Langt størsteparten af brugerne på Wood Supply tror på enten øget omsætning eller status quo i årets første seks måneder.
Sådan lyder meldingen i hvert fald hos de brugere af Wood Supply, der har valgt at give deres mening til kende i vores seneste afstemning på portalen.
På spørgsmålet; ”Hvilke forventninger har din virksomhed til omsætningen i 1. halvår 2010?”, er det således kun 21 %, der forventer nedgang sammenlignet med 2009. 29 % tror på status quo, mens størsteparten, 50 %, er optimistiske og forventer fremgang sammenlignet med sidste år.
Også på Wood Supply’s søsterportal, Building Supply, er de positive forventninger mest fremtrædende; om end i knap så udtalt grad. Ud af i alt 340 afgivne stemmer har de 38 % forventninger om højere omsætning i første halvår, mens 30 % regner med nedgang.
I alt 235 brugere har deltaget i afstemningen på Wood Supply. Vi understreger, at resultatet ikke er repræsentativt for branchen som helhed.
Deltag i den ny afstemning på Wood Supply
Denne gang stiller vi spørgsmålet:
”Tilbyder din virksomhed kompensation for multimedieskatten?”
Giv dit besyv med i afstemningsboksen, som du finder i højre side af portalen.