Midtjysk møbelpolstrer med i rumraket-projekt
Silkeborgfirmaet Krumnålen er blevet involveret i projektet Copenhagen Suborbitals, der har som mål at sende en mand 150 km. op i luften.
Hovedmændene bag, Peter Madsen og Kristian von Bengtson, arbejder på at sende en dansker op i rummet, og da Jørgen Fuglsang så, at de var i gang med at konstruere sædet til fartøjet, skrev han til de to bagmænd for at tilbyde sin hjælp.
Ifølge Midtjyllands Avis takkede de ja, og dermed får Krumnålen altså mulighed for at sætte et aftryk på det, der kan vise sig at blive et dansk rumfartseventyr.
Læs mere om projektet på www.copenhagensuborbitals.com