Horsens mister to køkkenbutikker
Invita og Biga Concept har drejet nøglen som følge af kraftig nedgang i omsætningen.
Indehaver Svend Stabell fortæller til Horsens Folkeblad, at omsætningen faldt med 40 % fra 2008 til 2009, og den negative udvikling betød, at han måtte indgive konkursbegæring den 2. februar.
Også den nærliggende Biga Concept er lukket ned – angiveligt også på grund af store investeringer efterfulgt af svigtende omsætning.
Ingen kunder i klemme
Trods lukningen i Horsens behøver kunderne ikke at frygte for deres bestillinger. Det fastslår salgschef Morten Dalsgaard fra Invita Køkkener A/S over for Horsens Folkeblad:
- Invita står 100 % bag butikken, så vi garanterer, at kunderne får de køkkener, der har bestilt og betalt for, siger han.