23948sdkhjf

Redningsplan på plads hos interiørfirma

Interieur A/S, der producerer butiksindretning, sikrer nu overlevelsen efter en periode med betalingsstandsning.
Et hårdt 2009 har truet Herning-virksomheden Interieur A/S på eksistensen, men nu er det lykkedes at stable en plan på benene, der sikrer fremtiden for virksomheden og dens 80 ansatte.

Henrik Baisner, administrerende direktør og hovedaktionær, oplyser til Herning Folkeblad, at virksomheden er blevet reddet ved at etablere et nyt selskab, som overtager aktiviteterne.

Har kæmpet for kreditorerne
Selv står Henrik Baisner til at tabe et ”gigantisk beløb” på rekonstruktionen, og der er også tab i udsigt for en række af virksomhedens underleverandører:

- Det er beklageligt, at der er kreditorer, som kommer til at tabe penge. Vi har kæmpet for, at det ikke skulle ske, siger den administrerende direktør til avisen.

Henrik Baisner glæder sig dog over, at det er lykkedes at bevare de 80 arbejdspladser, og at ordreindgangen igen er begyndt at se fornuftig ud.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062