Brødrene Andersen har åbnet nye døre
Møbelproducenten er blandt de firmaer, der netop har afsluttet 2½ år med fokus på brugerinddragelse. Projektet har givet masser af ny inspiration, og arbejdet stopper ikke her.
Af Rasmus Gregersen
I alt fire metoder til brugerdreven innovation er blevet testet, og i dag fortæller vi historien om Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der sammen med tekstilvirksomheden JBS har arbejdet med ”persona”-metoden.
Troede de kendte kunderne
- Man går i sin egen lille andegård og synes, at man gør det så fantastisk. Nu har vi fået en masse input til, hvad vi kan gøre anderledes fremover.
Det er direktør Jørgen G. Andersen, der gør status ovenpå 2½ års udfordrende arbejde med brugerdreven innovation.
For Brødrene Andersen – en traditionsrig møbelproducent med rødder tilbage til 1916 – har håndværket altid spillet en afgørende rolle, og det vil det også gøre i fremtiden. Men virksomheden har nu fået øjnene op for, hvor vigtig dialogen med slutbrugerne er.
Brødrene Andersen har egentlig altid haft en opfattelse af, at de godt ved, hvem kunderne er. Alligevel er det via ULD-projektet lykkedes at gå fra en overfladisk viden om brugerne til en dybdegående beskrivelse af tre dominerende kundetyper:
- Vi troede, at vi kendte vores kunder. Nu ved vi en masse konkret om dem, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi nu bliver endnu skarpere på profilering af møbler til vores kunder, vurderer Jørgen G. Andersen.
Lærer at forstå kundernes behov
”Persona”-metoden, som Brødrene Andersen har prøvet kræfter med, går ud på at udvikle fiktive repræsentanter for målgruppen – de såkaldte ”personas” – ved hjælp af interviews og anden research.
Disse personas udstyres med navne, personligheder, baggrund, familie og mål; jo flere facts jo bedre. Ifølge Lene Nielsen fra virksomheden Snitker og Co., som har stået for at gennemføre processen, er metodens fordel, at mennesker husker bedre ved hjælp af billeder og beskrivelser:
- Vi designer jo til mennesker, som er anderledes end os selv. En persona skal bruges til at forstå kundernes behov og prioritering. Vi får mulighed for at identificere os med kunderne, og dermed kan vi træffe designbeslutninger for dem, forklarer Lene Nielsen.
Anede intet om børnefamilier
For Brødrene Andersens vedkommende bestod dataindsamlingen af 64 korte interview med potentielle kunder ude i butikkerne samt seks dybdegående samtaler hjemme hos folk, som tidligere har købt møbler fra Brødrene Andersen.
Fokus for undersøgelsen var møblernes funktionalitet, og virksomhedens faste samarbejdspartner, arkitekt Ditlev Karsten, var med undervejs i forløbet. Og selvom han er vant til at se på brugernes behov i designfasen, har det for ham været særdeles udbytterigt at få indsigt i kundernes hverdag:
- Lige inden vi startede, var jeg blevet bedt om at tegne et spisebord til familier med mindre børn. Men jeg vidste jo slet ikke, hvordan de lever, siger han og tilføjer, at det har han fået en meget bedre idé om nu.
Arbejdsgruppe skal bære stafetten videre
Hos Brødrene Andersen står man nu med tre detaljerede personas, der repræsenterer virksomhedens typiske kundegrupper, og direktør Jørgen G. Andersen er meget opsat på at fortsætte arbejdet.
Således har han nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal bygge videre på de nyvundne erfaringer. Bl.a. kan samarbejde med andre virksomheder blive en mulighed:
- Måske kan vi lave et samarbejde med virksomheder, der ikke er direkte konkurrerende, men som henvender sig til de samme segmenter. Jeg kan sagtens se virksomheder lave sådan noget her i fællesskab, slutter direktøren.
Læs mere:
Nu ved vi hvad kunderne synes
Produktudvikling på japansk
Unik viden åbner nye døre for Multiform
Møbelfirmaer lærer kunderne at kende
