23948sdkhjf

Boligkæde siger: "Havemøbler slår alle rekorder i år"

For tredje år i træk melder Idemøbler og Ilva om rekordsalg af havemøbler. Haven er for alvor slået igennem som boligens ekstra rum – og danskerne investerer som aldrig før i udelivet.

Tidligere tiders hvide havemøbler i plastic bliver i stadig større grad erstattet af møbler, der til forveksling ligner indendørs møbler.

- Vi har bevidst valgt at have god kvalitet i flot design, som adskiller sig fra markedet – men stadig til priser, der er til at betale. Det har været den helt rigtige beslutning, for ligesom i boligens andre rum ønsker vores kunder at sætte et unikt og mere personligt præg på deres indretning, siger Michael Christiansen, adm. direktør for IDdesign.

Den stigende interesse for udelivet betyder, at de 2 kæders sortiment i møbler og tilbehør til haven er i år det største nogensinde, og der bliver også brugt flere kvadratmeter i bolighusene til at vise møblerne frem.

Træ er stadig et populært materiale, hvor kæderne sælger havemøbler i FSC-certificeret træ - og så bevæger trenden sig i to retninger: Den velkendte nordiske og minimalistiske stil samt den mere moderne stil med flettede møbler. Samtidig har kæderne omkring 25.000 kvadratmeter lagerplads reserveret til havemøbler – det betyder, at kunderne stort set kan få levering fra dag til dag.

Som tilbehør til havemøblerne efterspørger danskerne også produkter, som man traditionelt kender fra indretningen inde i sin bolig. Udendørs tæpper, belysning, småborde og kurvemøbler er for eksempel store trends i år.

Michael Christiansen anslår, at 20 procent af kædernes omsætning i højsæsonen er havemøbler – og den tendens vil stige de kommende år.

- Selvom vi tidligt på sæsonen oplevede både frost og sne, så er danskerne vilde med at indrette haven. Vores kunder forbereder sig allerede i den tidligere forårssæson til udelivet, så salget tog for alvor fart tidligt på året – og kulminerer henover påsken og frem mod sommerferien, siger Michael Christiansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078