23948sdkhjf

René har succes med at være mellemmand

Hvert år omsætter virksomheden Trade Point for mellem 800 og 900 millioner kroner.

Siden 1997 har René Liocouras Nielsen fra Dalum på Fyn fungeret som mellemmand for fabrikker og producenter af møbler og boligudstyr i Asien og butikskæder i Vesten.

Det gør han via selskabet Trade Point i Odense – og det gøres egentligt ret godt, skriver Fyens.dk.

Hvert år sælger og køber han møbler for mange millioner kroner.

Trade Point udvikler ideer til møbler sammen med f.eks. en butikskæde, sørger for at få møblerne produceret i Asien og efterfølgende sendt hjem med container til kundens centrallager.

Et enkelt koncept, som dog kræver en helt særlig ting.

-Vores forretning lyder enkel, og der er mange, der har prøvet at gøre det samme. Men ingen af dem er her endnu - i hvert fald ikke i vores størrelse. For uden forbindelse og godt kendskab til kontakterne er det meget svært, siger René Liocouras Nielsen.

I dag har René Liocouras Nielsen 130 ansatte i Trade Point, som han ejer sammen med sin kone og fire børn.

Egenkapitalen ligger på 286 millioner kroner og selskabet omsætter hvert år for mellem 800 og 900 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063