23948sdkhjf

Flere møbelfabrikker finder vej til Horsens

Trods et udfordrende marked har Horsens Polstring formået at holde fast i overskuddet. Samtidig er sidste års reduktion i medarbejderstaben ved at være indhentet.
Det går godt på Sandøvej i udkanten af Horsens, hvor Horsens Polstring for to år siden indviede sit nye domicil.

Direktør Morten Jønsson fortæller til Wood Supply, at et stigende antal møbelfabrikker vælger at lade Horsens Polstring stå for polstringen af deres møbler.

Samtidig har der på det seneste været fremgang i virksomhedens ompolstringsafdeling, hvor både Arne Jacobsens 7’ere og diverse kontor-, hotel- og konferencemøbler fylder godt i ordrebogen:

- 2009 bød også på store udfordringer i Horsens, men det lykkedes alligevel at lave sorte tal. 2010 er budgetteret med samme omsætning som 2009 – ca. 13 mio. kroner – og indtil videre ser vi ud til at nå tallene, oplyser Morten Jønsson.

Tre nyansættelser – en fjerde på vej
Som følge af dalende aktivitet måtte Horsens Polstring i begyndelsen af 2009 sige farvel til fire medarbejdere, men med den aktuelle fremgang er reduktionen nu så småt ved at være indhentet:

- Vi har ansat 3 i år og har allerede et godt øje til en dygtig syerske, så mon ikke hun er en del af det 20 mand stærke hold inden udgangen af 2010? Vi håber det, slutter Morten Jønsson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057