23948sdkhjf

Afvigelser fører til suspendering

Rainforest Alliance har valgt at suspendere de lettiske statsskoves FSC-certificering for skovområder svarende til ca.1,4 millioner hektarer.
Beslutningen om at suspendere FSC-certificeringen af de lettiske statsskove (Latvijas valsts mezi – LVM), er baseret på en række fund, man gjorde på den årlige auditering i 2009 samt på en opfølgende auditering i 2010, oplyser FSC.

Auditeringerne blev foretaget af NEPCon, der administrerer Rainforest Alliance’s skovprogram i Europa og Rusland.

Regnes ikke for FSC-certificeret
Certificeringen blev suspenderet den 17. juli 2010. Alt træ, der er fældet i disse skovområder efter denne dato, regnes ikke længere som FSC-certificeret, uanset hvornår det bliver solgt.

Derudover kan træ, der er fældet før den 17. juli, men solgt senere end denne dato, heller ikke længere regnes for at være FSC-certificeret.

LVM skal løse problemerne
For at få FSC-certificeringen tilbage skal LVM udbedre de fundne afvigelser og dokumentere det over for Rainforest Alliance.

LVM har informeret Rainforest Alliance om, at organisationen arbejder på at løse problemerne hurtigst muligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112