Familievirksomhed i rekonstruktion
Selskabet bag møbelfirmaet Spjaldbo gik i sidste uge konkurs, men virksomheden fortsætter nu uden sin afdeling for erhvervsgulve. 11 medarbejdere mister jobbet.
Som følge af konkursen lukker virksomheden sin afdeling for erhvervsgulve samt et nyligt åbnet showroom i Herning. Til gengæld fortsætter møbelhuset i Spjald.
Rekonstruktionen medfører, at Spjaldbo siger farvel til 11 ansatte:
- Den store tyv er de store erhvervsgulve, så den afdeling er lukket ned. Mindre opgaver kan vi stadig påtage os i lokalområdet, siger indehaver Kresten Kjerulff til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Det konkursramte selskab, Spjaldbo A/S, har ifølge avisen haft en årlig bruttoomsætning på godt 25 mio. kroner og beskæftiget 18 personer.